Beskæring langs Rørsø

I løbet af de næste par uger vil kommunens folk foretage beskæringer langs søbredden. Det er først og fremmest brombærkrattet (som punkterer græsslåmaskinen) og de selvsåede træer, der bliver ryddet. Bestyrelsen har i dag gennemgået området og giver anvisninger om, hvor meget, der må beskæres. Større områder, som skal have lov til at vokse til er blevet afmærket.